UDSKRIVNING I ET WINDOWS-MILJØ (NÅR DER ANVENDES BRUGERKONTROL)

Oversigt

De brugeroplysninger (f.eks. loginnavn og adgangskode), der skal indtastes, varierer afhængigt af kontrolmetoden, så henvend dig til maskinens administrator for at få flere oplysninger før udskrivning.
  • Det kan være forskelligt, hvilken knap der skal anvendes til at åbne vinduet med printerdriveregenskaber (normalt [Egenskab] eller [Udskriftsindstillinger]) afhængigt af programmet.
  • Når sort-hvid udskrivning er indstillet i printerdriveren, er det muligt at udskrive uden at indtaste brugeroplysninger.
    Vedrørende indstillinger for sort/hvid udskrivning henvises til "Sort/hvid udskrivning" i "VALG AF FARVEFUNKTIONEN".
    Antallet af udskrevne sider tilføjes til tællingen for "Anden bruger". I dette tilfælde kan andre udskrivningsfunktioner være begrænsede. Spørg din administrator for at få flere oplysninger.
  • Hvis du har konfigureret "Printpolitik" på fanen [Indstillinger], så der altid udføres brugergodkendelse, skal brugerne godkendes for hvert udskriftsjob.
  • Maskinens brugergodkendelsesfunktion kan ikke bruges, når PPD-driveren* er installeret, og Windows PS-standardprinterdriveren anvendes.
    Derfor kan maskinen konfigureres til at forbyde brugerne at udføre udskrivning, medmindre deres brugeroplysninger er gemt på maskinen.
    * PPD-driveren gør det muligt for maskinen at udskrive med Windows' PS-standardprinterdriver.
Sådan forhindres brugere, hvis brugeroplysninger ikke er gemt i maskinen, i at udskrive:
Vælg [Brugerkontrol] → [Standardindstillinger] → [Deaktiver udskrivning fra ugyldig bruger] i "Indstillingsfunktion".

Betjening

I programmets vindue for printerdriveregenskaber vælger du maskinens printerdriver og klikker på knappen [Indstillinger].
Klik på fanen [Jobhåndtering].
Indtast dine brugeroplysninger.
  • Når godkendelse udføres med loginnavn/adgangskode, skal du klikke på afkrydsningsboksene [Loginnavn] og [Adgangskode], så krydset vises, og indtaste dit loginnavn og din adgangskode. Indtast adgangskoden ved hjælp af 1 til 32 tegn.
  • Når godkendelse udføres med brugernummeret, markerer du afkrydsningsboksen [Brugernummer], og du indtaster dit brugernummer ved hjælp af 5-8 cifre.
Hvis du har konfigureret "Printpolitik" på fanen [Indstillinger], så der altid udføres brugergodkendelse, kan der ikke indtastes brugeroplysninger her.
Brugeroplysningerne skal indtastes i den dialogboks, der vises, hver gang brugeren starter et udskriftsjob.
Indtast brugernavn og jobnavn om nødvendigt.
  • Klik på afkrydsningsboksen [Brugernavn], og indtast dit brugernavn ved hjælp af maks. 32 tegn. Det indtastede brugernavn vises på maskinens berøringspanel. Hvis du ikke indtaster et brugernavn, vises dit computerloginnavn.
  • Klik på afkrydsningsboksen [Jobnavn], og indtast et jobnavn med maks. 30 tegn. Det indtastede jobnavn vises som et filnavn på maskinens berøringspanel. Hvis du ikke indtaster et jobnavn, vises det filnavn, der er indstillet i programmet.
For at få et bekræftelsesvindue frem, før udskrivningen begynder, skal afkrydsningsboksen [Auto. gennemg. jobkontrol] vælges, således at der vises et afkrydsningsmærke .
Klik på knappen [OK] for at udføre udskrivning.
Til toppen