AFSENDELSE AF DATA UNDER UDSKRIVNING
Oversigt
Denne funktion sender data, der er oprettet i et andet program, til adresser, der er registreret i maskinen på samme tidspunkt, som data udskrives fra maskinen.
Det betyder, at du kan fuldføre to forskellige processer - udskrivning og transmission - med en enkelt procedure.
Registrer adresserne i en adressebog og forbered hver transmissionsfunktion i forvejen. Information om registrering af adresser i en adressebog findes i "LAGRING AF ADRESSER VED DIREKTE INDTASTNING", "LAGRING AF ADRESSER GENNEM GLOBAL ADRESSESØGNING" eller "LAGRING AF ADRESSER FRA FAX- ELLER BILLEDAFSENDELSESLOG".
- Denne funktion er tilgængelig i et Windows-miljø.
- Printerdriver PCL6 kan bruge denne funktion.
- Hvis [Systemindstillinger] → [Printerindstillinger] → [Standardindstillinger] → [Deaktivering af afsendelse under udskrivning] er valgt i "Indstillingstilstand (administrator)", kan data ikke sendes samtidig med, at de udskrives.
Betjening
Windows
Klik på fanen [Jobhåndtering], og klik på knappen [Udskriv og send]

Afkryds feltet [Udskriv og send] med

Klik på knappen [Hent adressebog]
Vælg en destinationsadresse på listen "Adressebog" og klik på knappen [Tilføj]
- Klik på knappen [Tilføj alle] for at sende data til alle adresser.
- Vælg adressen og klik på knappen [Slet], hvis du vil slette en adresse, der er tilføjet på listen "Destination". Tryk på knappen [Slet alle] for at slette alle adresser.
- Der kan angives op til 50 destinationer.
- Printerdriverindstillingerne anvendes på transmissionsindstillingerne. Hvis f.eks. A4 er valg for papirstørrelse i printerdriveren, sendes dataene i A4 uanset indstillingerne for denne maskine.